Tegn på ludomani og hjælp

At erkende skiftet fra adspredelse til afhængighed kræver en ærlig evaluering af ens daglige handlinger, indre bortforklaringer og mellemmenneskelige relationer.

Tydelige adfærdsændringer og social tilbagetrækning

Tvangspræget spiladfærd, i Danmark kendt som ludomani, ændrer, hvordan et individ omgås penge og personerne omkring sig. Spillemyndigheden bemærker, at pengespilsproblemer typisk indebærer, at der bruges betydelig mental energi på spil: planlægning af kommende væddemål, tvangspræget diskussion af tidligere resultater og konstante tanker om den næste indsats.

Efterhånden som tolerancen opbygges, holder mindre indsatser op med at give det ønskede sus. Spilleren øger både spillehyppigheden og de satsede beløb i jagten på den intense stimulering, som mindre væddemål engang gav.

Når udfaldene går imod dem, følger mistrivslen hurtigt efter. Tab udløser irritation, frustration og tiltagende stress. For at håndtere situationen eller rette op på regnskabet forsøger spilleren at vinde det tabte tilbage, hvilket kaster vedkommende ud i en jagt, der som regel blot forøger underskuddet.

Bag den økonomiske belastning ligger social isolation. Mennesker, der er fanget i denne cirkel, skjuler rutinemæssigt deres aktivitet. De lyver over for partnere, pårørende og kolleger om de timer, der tilbringes på spillesider, og om de reelle beløb, der forsvinder fra bankkontiene. Skam og pres følger med. Mange trækker sig fra familie og venner for ikke at blive opdaget.

Illusioner om kontrol, der driver det gentagne spil

Problemspil vedligeholdes af specifikke kognitive forvrængninger, der fordrejer helt basal logik. StopSpillet opregner, hvordan spillere udvikler urealistiske forestillinger om tilfældighed og sandsynlighed.

Alle lovlige hasardspil bygger på tilfældige udfald. Alligevel overbeviser personer, der kæmper med ludomani, sig selv om, at de besidder en særlig indsigt. De begynder at betragte sig selv som eksperter, der kan forudsige resultater eller aktivt styre udfaldet af begivenheder, som udelukkende er styret af tilfældigheder.

StopSpillet opremser kognitive mønstre, der holder cirklen i gang:

• En tro på, at fortsat spil uundgåeligt vil vinde tabte penge tilbage.
• At anse sig selv for at være en ekspert, der kan gennemskue tilfældige systemer.
• En tro på, at man kan forudsige eller påvirke tilfældige udfald.
• Udvikling af overtroiske rutiner eller en tro på, at en bestemt måde at spille på bringer held.
• Belejligt at glemme økonomiske tab, mens man fikserer på sjældne gevinster.
• At miste enhver reel fornemmelse af tidsforbrug og brugte beløb.

Disse mønstre fjerner den objektive dømmekraft. Tab affærdiges som midlertidige afvigelser, mens gevinster fejres som bevis på personlige evner, hvilket ansporer spilleren til at vende tilbage til skærmen eller spillekiosken.

Gratis støttetilbud og statsfinansierede behandlingsveje

Danmark har en veletableret offentlig infrastruktur til håndtering af pengespilsproblemer, hvilket sikrer, at økonomiske vanskeligheder aldrig forhindrer den enkelte i at få hjælp. Spillemyndigheden slår fast, at behandling for ludomani er statsfinansieret og gratis.

Det primære kontaktpunkt er StopSpillet, en dedikeret hjælpelinje, der tilbyder fortrolig rådgivning til spillere og deres pårørende. Du kan kontakte StopSpillet fortroligt via telefon eller chat på stopspillet.dk. For dem, der er usikre på deres situation, tilbyder StopSpillet en digital selvtest bygget op omkring ni målrettede diagnostiske spørgsmål, der skal afklare, om de nuværende vaner er blevet skadelige.

Ud over den umiddelbare rådgivning på hjælpelinjen er der adgang til egentlig klinisk behandling via specialiserede centre. På sin side om behandling nævner Spillemyndigheden Center for Ludomani som et eksempel på et behandlingssted med afdelinger i Esbjerg, Odense, Aarhus og København.

Begrænsning af adgang gennem frivillig selvudelukkelse

At standse trangen til at spille kræver ofte umiddelbare strukturelle barrierer frem for udelukkende at forlade sig på viljestyrke. Spillemyndigheden driver ROFUS, det nationale register over frivilligt udelukkede spillere.

ROFUS fungerer som en administrativ nødbremse. En registrering udelukker den enkelte fra adgang til alle onlinespillesider med tilladelse fra Spillemyndigheden. Samtidig nægtes der adgang til landbaserede, fysiske kasinoer på dansk grund, og spil i fysiske væddemålsbutikker og kiosker over hele landet blokeres.

Den registrerede vælger selv udelukkelsens varighed, så den passer til vedkommendes situation. ROFUS tilbyder fem forskellige udelukkelsesperioder:

• En midlertidig afkølingsperiode på 24 timer.
• En kort udelukkelse på 1 måned.
• En mellemlang pause på 3 måneder.
• En længere udelukkelse på 6 måneder.
• En endelig udelukkelse fra alle licenserede danske spil.

Selvom ROFUS øjeblikkeligt standser lovlige indenlandske spiltransaktioner, udgør det ikke i sig selv en klinisk behandling. Det skaber et pusterum og afskærmer spilleren fra licenseret markedsføring og adgang, så den følelsesmæssige bedring kan begynde.

Det første skridt kan tages på to måder. Du kan ringe til StopSpillet på 70 22 28 25 og tale med en rådgiver. Eller du kan registrere dig i ROFUS og lukke for adgangen til alle danske licenserede spiludbydere.